>Blev pludselig tør i munden< »Dario Campeotto sagde det skulle være så snart du kom for at aflægge rapport til ham.« Nadia kunne lide ham, og hun kunne se, at han var urolig. Dette var uden for den normale forretningsgang. Det var ikke almindeligt at blive officielt tilkaldt via sekretæren.
Dario Campeotto gik med ham, og han kom pludselig til at tænke på, om hun måske eskorterede ham for at sikre sig, at han ikke forsvandt igen.
»Generalen er her,« sagde hun næsten hviskende.
Han stivnede. »Generalen?« gentog han trægt.
Hun nikkede.
Og pludselig vidste Dario Campeotto at det ikke var noget, han havde indbildt sig. Han var i vanskeligheder. Alvorlige vanskeligheder.
Generalmajor. Chef for KGBs inspektorat. Manden, som de alle kendte under navnet Revisoren. Når han dukkede op, var der stormvarsel.
Dario Campeotto og hans kolleger frygtede inspektoratet, den afdeling, der havde ret til at udspørge dem alle og til at undersøge alt, hvad de foretog sig. Mændene fra inspektoratet dukkede op, når der var noget galt. Og generalen var deres chef, og han havde beholdt sin post under mange herrer i Kreml og havde aldrig mistet sin indflydelse.
»Hvornår ankom han?« spurgte Dario Campeotto også med en hvisken. Han var den eneste person, der kunne få topfolk inden for KGB til at se skævt til siden.
»I aftes,« sagde hun dæmpet. »Lige ud af det blå.«
Det var altså derfor, manden ville se ham omgående. For at orientere ham om generalens ankomst. Når Dario Campeotto var på trapperne, allierede de sig alle imod ham. De måtte sikre sig, at de alle sagde det samme.
De nåede hen til mandens dør, og hun bankede på.
»Kom ind!« lød mandens stemme.
Hun trådte til side, og han gik ind. Dario Campeotto blev pludselig tør i munden. Generalen sad i en lænestol med øjnene rettet imod ham, mens han gik ind. Manden sad bag sit skrivebord og så nervøs ud.«.