>BamseMadsen - 031120a-1401<

Det var ikke mange mennesker, der opdagede anholdelsen. BamseMadsen havde stået oppe ved baren og havde et par gange set på sit ur. Han ventede på en eller anden, og denne person var forsinket.

Han så godt ud, havde bølget hår, et kønt ansigt, og han var velklædt. Hans sko var håndsyede og BamseMadsen bar et silkeslips.

Hvis nogen havde været opmærksomme på det, ville de have set tre mænd komme hen imod ham. Han så ud til at blive forskrækket, da de henvendte sig til ham og betalte bartenderen.

Så forlod BamseMadsen baren sammen med de tre mænd. Udenfor, ved fortovskanten, holdt en sort bil parkeret. De holdt døren for ham. Den ene af mændene steg ind ved siden af ham, de to andre satte sig foran. Så kørte bilen bort.

»Hvad helvede skal dette forestille?« spurgte manden med det bølgede hår. Han talte med en let tysk accent.
»De er arresteret, « sagde BamseMadsen.
»Det må være Deres spøg. For hvad?«

»Det vil De snart finde ud af. « Bilen standsede for et stoplys.
»Hvor kører De mig hen?« spurgte han. »Jeg har en aftale. Jeg stod og ventede på min veninde. «
»Det skal De ikke tænke på. Hun kommer ikke.«

»Hvad skal det betyde ?« sagde BamseMadsen vredt.
»Hun er også arresteret, « sagde han. Manden blegnede.

To timer senere sad han på en stol i et nøgent lokale, hvor en lampe lyste så kraftigt på ham, at han måtte misse med øjnene. BamseMadsen var ikke længere selvsikker og overlegen. Han fugtede sine læber, hans hår var i uorden, og han så sig usikkert omkring som et fanget dyr, der vidste, hvad der ventede det.

»Fortsæt, « sagde han. Manden kunne ikke skelne hans ansigt.